Hvem er jeg?

Privatpraktiserende sexolog og parterapeut

Fie Kolding

Det formelle 

Jeg er certificeret sexolog og parterapeut og arbejder fuldtid i min klinik i Rådhusstræde i København K, hvor jeg har haft klinik de sidste 5 år.
Jeg hjælper både par og individuelle klienter med at forstå de mønstre og dynamikker, der påvirker kommunikation, seksualitet og relationer – og med at skabe nye måder at navigere i verden på.
Jeg kombinerer samtaleterapi med konkrete værktøjer, så du får både indsigt og mulighed for reel forandring.

Jeg videreuddanner mig løbende og er i gang med psykoterapeutuddannelsen for at styrke min faglige dybde og menneskelige forståelse.

Det personlige 

Jeg sagde første gang højt til mine forældre, at jeg ville være sexolog og parterapeut, da jeg var omkring 12 år gammel. Jeg vidste ikke præcis, hvad det betød, men jeg kunne mærke, at det var den retning, jeg skulle.

I dag lever jeg af det, jeg dengang kun kunne drømme om – at hjælpe mennesker, der ønsker udvikling, indsigt og forandring.

Jeg flyttede fra Jylland i 2016 og bor i dag i et lille rækkehus i Brønshøj sammen med min mand, hvor vi nyder bylivet, løbeture, gode middage og alt det, København har at byde på.

Klient udtalelser

Mand 28 år

“Fie har reddet vores parforhold! Vi har fået en masse gode redskaber til at kommunikere nu!”

Mand 42 år

“Har været sindssyg glad for mit forløb hos Fie”

Kvinde 21 år

“Fie er en dejlig nærværende terapeut, jeg har lært så meget om mig selv”

Kvinde 31 år

“Vi havde store udfordringer seksuelt, min lyst var helt forsvundet, men nu kan vi mødes et sted, hvor vi begge har det godt!

Min højde: 0px

 

Kvinde 58 år

“Vi har været utrolig glade og taknemmelige for vores forløb hos Fie”

Podcast – Ærlig talt

Fie havde sammen med sine to tidligere kollegaer podcatsen – Ærlig talt.

De mere end 160 afsnit blev optaget fra 2019-2024, hvorefter det blev besluttede at det var tid til at gå nye veje.

Du kan dog forsat finde alle afsnittende fra podcasten ”Ærlig talt” som er en podcast om sex, parforhold, kvinder og mænd, hvor Fie sammen med sine to sexolog kollegaer, diskutere diverse emner og sætter fokus på spændende områder.

Du kan høre om alt fra voksentilknytning, livet som ludder, det at være en pleaser, til ulige lyst i parforholdet eller blive ekspert i klitoris. Podcasten kan høres på Podimo, Spotify, Itunes og Podplay.