Manglende lyst?
At opleve manglende lyst til sex eller intimitet er meget almindeligt – og kan vise sig på mange måder.
For nogle handler det om en decideret ulyst, der vækker ubehag eller modstand. For andre er lysten der, men mindre end ønsket – eller den kommer og går uden, at man helt forstår hvorfor.
Jeg har valgt at specialisere mig i manglende lyst, fordi det påvirker så mange.
Alene i Danmark oplever omkring 800.000 kvinder udfordringer med deres lyst. Det kan skabe usikkerhed, afstand og tilbagevendende konflikter i parforholdet – og for mange en følelse af at miste kontakten, både til sig selv og sin partner.
Introduktionsvideo om manglende lyst
Oplever du manglende lyst – og er i tvivl om, hvad det handler om, eller om terapi overhovedet er det rigtige for dig?
I denne video (26 min) fortæller jeg om de mest almindelige årsager til manglende lyst, hvordan det ofte viser sig, og hvad der faktisk skal til for at skabe forandring.
Formålet med videoen er at give dig mere klarhed, så du bedre kan forstå din egen situation og finde ud af om du er klar til den udvikling der skal sikre du får din lyst igen.
Hvorfor får man manglende lyst?
Manglende lyst kan have mange forskellige årsager, og ofte er der ikke kun én forklaring. For nogle hænger det sammen med stress, travlhed eller mental belastning, som gør det svært at mærke kroppen og overskuddet til intimitet. For andre kan det være påvirket af hormonelle forandringer, sygdom, smerter eller bivirkninger fra medicin.
Også relationelle og følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle. Konflikter, manglende nærhed, uforløste sårede følelser eller en oplevelse af ikke at blive mødt kan påvirke lysten. Tidligere erfaringer, opvækst, kropsopfattelse og selvværd kan ligeledes have betydning. Lyst er sjældent kun et spørgsmål om sex – det hænger tæt sammen med trivsel, tryghed og kontakt, både til sig selv og til den, man er sammen med.
Konsekvenser ved manglende lyst
Når lysten forsvinder eller bliver mindre, end vi ønsker, kan det påvirke både ens indre liv og relationen til en partner. Her er eksempler på nogle af konsekvenserne ved manglende lyst:
• Undgåelse – man kan begynde at undgå situationer, hvor der er risiko for, at ens partner får lyst. For eksempel kan man gå i seng på forskellige tidspunkter eller undlade at klæde om foran hinanden.
• Mindre nærhed og intimitet – man kan blive forsigtig med berøring, kys og fysisk nærhed af frygt for, at ens partner tror, man vil mere, end man egentlig har lyst til. Derfor kan man komme til at holde igen, selv med den nærhed man faktisk savner.
• Tvivl og skam – en følelse af at være forkert og kritiske tanker om sig selv, for eksempel tanker om, at man er gået i stykker, eller at man er den, der ødelægger relationen.
• Konflikter – den ene kan føle sig afvist, og den anden kan føle sig presset eller utilstrækkelig. Det kan føre til uenigheder og konflikter i relationen.
• Ensomhed i parforholdet – man kan føle sig alene, selvom man er sammen. Det kan opleves som om afstanden vokser, og at man mister følelsen af kontakt, både til sin partner og til sig selv.
Arbejd med din lyst!
Jeg tilbyder både traditionel samtaleterapi og et online forløb – “Få din lyst tilbage”.
Du kan derfor vælge den form, der passer bedst til dig og din situation. De to forløb adskiller sig i intensitet, fleksibilitet, pris og graden af kontakt – men begge har samme formål: At hjælpe dig med at forstå, forløse og genfinde din lyst.
Traditionel terapi
I den klassiske samtaleterapi arbejder vi med dine udfordringer gennem samtaler – enten ved fysisk fremmøde i klinikken i København eller online via telefon eller teams.
Vi tager udgangspunkt i dine oplevelser her og nu og bruger psykologiske værktøjer og terapeutiske teknikker, der er målrettet lystproblematikker. Vi vil arbejde med fokus på forskellige værktøjer og du/I vil få hjemmeopgaver mellem sessionerne.
Online forløb
Mit online forløb giver dig adgang til en gennemprøvet strategi, jeg har udviklet over flere år med klienter, der oplever manglende lyst.
Forløbet består af seks moduler, som trin for trin hjælper dig til større forståelse, kontakt og lyst. Hvert modul indeholder videoer, øvelser og refleksioner, hvor du får indsigt i både de følelsesmæssige, relationelle og kropslige aspekter af lyst.
Modulerne indeholder temaer så som:
Din lystblokering – Selv-værd og sex-værd – Tryghed og connection i relationen – Kommunikation i det seksuelle – Din seksualitet og lystaktivering – Ud af hovedet – og ned i kroppen.
Hvad skal man vælge?
Hvis det er muligt, vil jeg som udgangspunkt anbefale et terapiforløb. Her kan vi arbejde mere fokuseret og tage udgangspunkt i netop din situation og det, du står i.
Onlineforløbet er tænkt som et alternativ til dig, der enten ikke har råd, eller ikke er klar til at starte i terapi. Det kan være, fordi hverdagen er travl, og man har brug for fleksibiliteten, eller fordi det føles tryggere at begynde i dit eget tempo.
Sammen eller alene?
Man kan arbejde med sin manglende lyst både alene og sammen med sin partner, hvis man er i et forhold. For nogle giver det mest mening at begynde selv, for andre at inddrage partneren fra starten. Det vigtigste er at vælge den form, der føles rigtig og tryg for dig og jeres situation.
Priser
Traditionel terapi
Individuel = 4 sessioner á 60 min – 4.200 kr. (spar 600 kr.)
Parterapi = 4 sessioner á 80 min – 5.400 kr. (spar 600 kr.)
Onlineforløb – Få din lyst tilbage
6 moduler, ca. 10 timers videomateriale, øvelser og redskaber – 2.500 kr.
Hvis du ønsker at høre mere om onlineforløbet, kan du booke en gratis forsamtale og notere “onlineforløb” i kommentarfeltet.
Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil i gang, kan du sende en mail til kontakt@fiekolding.dk, så sørger jeg for at oprette dig i systemet.
Online terapi
Individuel eller parterapi
Sessionerne kan også foregå online enten via telefon eller Teams. Priserne er samme som ved fysisk fremmøde.
Individuel terapi
1200 kr.
Varighed 60 minutter
Forløb af 4 sessioner – 4.200 kr.
(spar 600 kr.)
Parterapi
1.500 kr.
Varighed 80 minutter
Forløb af 4 sessioner 5.400 kr.
(spar 600 kr.)
Gratis forsamtale
Har du brug for hjælp til at finde ud af, om en sexolog eller parterapeut er det rigtige for dig/jer. Book en gratis forsamtale over telefon.
(Jeg ringer dig op i det bookede tidsrum.)
Varighed 15 minutter