Sexolog i København

 

Terapeutisk arbejde med lyst og seksualitet

kvinde i sollys

Når lyst, nærhed og seksualitet bliver svært

Seksualitet og lyst kan forandre sig gennem livet og påvirkes af blandt andet stress, relationer, børn, sygdom, kropslige forandringer og perioder med mindre overskud. Seksuelle udfordringer handler derfor sjældent kun om sex, men kan også hænge sammen med følelser, selvværd, grænser, skam og kontakten til dig selv eller din partner.

Som sexolog hjælper jeg dig eller jer med at forstå, hvad der påvirker lysten, intimiteten eller seksualiteten. Målet er ikke nødvendigvis at komme tilbage til, hvordan det var engang, men at finde frem til en seksualitet, der føles tryg, meningsfuld og fungerer i det liv, du eller I lever.

    Hvordan foregår en samtale hos en sexolog?

    En samtale hos en sexolog foregår som almindelig samtaleterapi. Vi taler om det, der fylder hos dig eller jer, og du bestemmer altid selv, hvad du har lyst til at dele.

    Jeg stiller spørgsmål og hjælper med at undersøge de mønstre, følelser eller erfaringer, der kan have betydning for din seksualitet. Når det giver mening, kan jeg inddrage psykoedukation, konkrete øvelser eller hjemmeopgaver, som du eller I arbejder videre med mellem sessionerne.

    Du behøver ikke vide præcis, hvad problemet skyldes, eller hvordan du skal sætte ord på det – det undersøger vi sammen.

    Seksuelle udfordringer

    1. Manglendelyst
    Når lysten forsvinder – hos den ene eller begge – skaber det ofte afstand og frustration. Læs mere under siden “Manglende lyst”.

    2. Når sex bliver et projekt
    Måske er kys, berøring eller sex blevet noget, der undgås, skaber usikkerhed eller fører til konflikter. For mange handler det lige så meget om den følelsesmæssige kontakt som om selve sexen.

    3. Følelsen af at være forkert
    Mange oplever at føle sig forkerte i deres seksualitet. Det kan handle om lyst, fantasier, manglende erfaring, behov eller usikkerhed – og om følelsen af ikke at være som “man burde”.

    4. Grænser og behov
    Det kan være svært at mærke og sætte ord på, hvad man har lyst til, hvad man ikke har lyst til, og hvad man har brug for seksuelt. Her kan vi arbejde med at blive tydeligere på egne grænser og behov – og med at kommunikere dem til en partner.

    Min tilgang som sexolog

    Der findes ikke én rigtig måde at have et sexliv på, og målet med sexologisk terapi er derfor heller ikke nødvendigvis mere sex eller mere lyst. Det handler om at forstå din seksualitet og finde frem til det, der føles rigtigt og meningsfuldt for dig eller jer.

    I terapien kombinerer jeg samtale med psykoedukation, konkrete værktøjer, øvelser og hjemmeopgaver, når det giver mening. På den måde arbejder vi både med at forstå det, der står i vejen, og med at skabe konkrete forandringer uden for terapirummet.

    Priser & forløb

    Når du vælger et terapiforløb, giver det mulighed for at arbejde mere målrettet og skabe en dybere forandring over tid.
    Et forløb består af fire sessioner og tilbydes til en samlet pris med rabat. Ønsker du at have sessionerne online, gælder rabatten naturligvis også her.

    For at benytte forløbsrabatten booker du blot din første tid i bookingsystemet og nævner ved første session, at du ønsker et forløb på fire gange.

     

    10 % rabat til studerende og folk på førtidspension – oplyses til første samtale.

    Gratis forsamtale

    Er du/I nysgerrig på, om jeg er den rette til at hjælpe? Book en gratis forsamtale, hvor vi kort taler om jeres situation, og om jeg kunne være det rette match.
    (Jeg ringer dig/jer op i det bookede tidsrum)

    Varighed 15 minutter

    Individuel terapi

    1200 kr.

    Varighed 60 minutter

    (Online eller i klinikken)

    Forløb af 4 sessioner – 4.200 kr.
    (spar 600 kr.)

    Parterapi

    1.500 kr.

    Varighed 80 minutter

    (Online eller i klinikken)

    Forløb af 4 sessioner 5.400 kr.
    (spar 600 kr.)

    Sexolog – Fie Kolding

    Fagligt
    Jeg er uddannet psykoterapeut, sexolog og parterapeut og har arbejdet terapeutisk med seksualitet, relationer og personlig udvikling siden 2017. Kombinationen af mine uddannelser betyder, at jeg både kan arbejde med de seksuelle udfordringer i sig selv og med de følelsesmæssige, relationelle og personlige faktorer, der kan ligge bag.

    Jeg har desuden specialiseret mig inden for ADHD og autisme og har en særlig faglig interesse for, hvordan neurodivergens kan påvirke blandt andet seksualitet, lyst, intimitet og parforhold.

    Personligt
    For mig er det vigtigt, at seksualitet kan tales om åbent og uden skam eller forestillinger om, hvad der er “normalt”. Jeg møder dig med nysgerrighed og respekt og lægger vægt på at skabe et rum, hvor også det, der kan føles privat, sårbart eller svært at sætte ord på, kan få plads.