Hvad betyder tilknytningsmønstre 

Tilknytning omhandler relationen mellem barn og forældre. Det er barnets tilbøjelighed, til at søge omsorg hos én eller flere omsorgspersoner, det handler om hvordan barnet søger kontakten, og hvilken kvalitet der er i kontakten mellem forældre og barn. Man kan have mange oplevelser igennem livet, både positive og negative, som har indflydelse på det enkelte menneskes udvikling, men det er de første to leveår, hvor den tidlige tilknytning etableres, som er den grundlæggende og den vigtigste

Helt overordnet findes der to forskellige tilknytninger: man kan enten være tryg eller utryg. Den utrygge tilknytning deles yderligere op i tre underkategorier, dog er det kun en lille procentdel der har den desorganiseret tilknytning, hvorfor denne ikke ville blive gået i dybden med.

  • Tryg tilknytning
  • Utryg tilknytning
    • Ængstelig / Ambivalent tilknytning
    • Afvisende / Undvigende tilknytning
    • Desorganiseret tilknytning

Dette blogindlæg går i dybden med den Ængstelige / Ambivalente tilknytning. Her afdækkes hvilke elementer der kan have påvirket én i barndommen, samt hvordan det er at være voksen i en relation til en anden. Måske du kan se dig selv, eller en du kender i disse beskrivelser.

Barndommens påvirkning på den ængstelige / ambivalente tilknytning.

Har man en ængstelig/ambivalent tilknytning betyder det, at der fra forældrenes side har været uforudsigelighed og uberegnelighed. Forældrenes omsorg var uforudsigelig, nogle gange var de imødekommende overfor barnets behov, hvor de udviste både nærvær og rummelighed. Andre gange kunne det gå modsat, og forældrene udviste forsømmende og afvisende adfærd overfor barnet og dets behov. Det skyldes ofte at forældrene forholder sig til barnet ud fra deres egne indre følelsesmæssige behov, som skaber en usikkerhed i barnet om hvorvidt man ville modtage kærlighed eller afvisning i dag. Denne usikkerhed er med til at påvirke stor ængstelighed og usikkerhed hos barnet, og det vil miste tilliden, ikke kun til den voksne, men også til sig selv. Ofte ville der være en forvirring om rollerne i familien, det kan skyldes at forældrene er alkoholikere eller har været længerevarende syg, så barnet har skulle agere som den voksne. Det betyder at barnet bliver meget vagtsomt, for hvis der skulle ske noget, skal barnet være klar til at tage over, og blive den voksne igen. Selvom barnet ikke bliver mødt i sine behov og mister tilliden, opgiver det ikke, og prøver igen og igen at få kontakt til den voksne, hvilket kan få barnet til at fremstå klæbende, usikker og ængstelig.

Den ængstelige/ambivalente har ofte et stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden rigtig at kunne tage det ind. Opstår der en situation hvor barnet bliver presset, kan det ikke gå ind og regulere sig selv, men kan derimod opleve situationen som fuldstændig ude af kontrol og uden mulighed for at det kan blive godt igen.

Voksenlivet som ængstelig / ambivalent 

Som voksen i et parforhold vil man gøre alt for at smelte sammen med sin partner. Selvstændighed og individualitet opfattes som en trussel mod relationen, afhængighed og hjælpeløshed bliver derfor nøgleordene i forholdet. Den ængstelige/ambivalente vil ofte opleve at miste kontakten til andre, da forholdet bliver det eneste fokus for dem. De ville derfor også sjældent lave for mange aftaler, da man holder kalenderen åben, i tilfælde af at partneren måske skulle få tid til at ses. Det at snakke om følelser og relationer ligger meget naturligt, men måske i en mere dramatisk måde end hvad virkeligheden har været, personen har nemlig en tendens til at blive meget dramatisk og manipulerende i sine udtalelser. Er der det mindste tegn på manglende interesse fra partnerens side, kan det være meget angstpåvirket, da en sammensmeltning med partneren, opfattes som det eneste, der nogenlunde kan stabilisere selvet. Når personen oplever kontaktbrud, ville den primære tanke være, at en reetablering ikke er muligt. I relationen til sin partner vil den ængstelige/ambivalente forstærke sine negative følelser, blive mere påtrængende og krævende, personen skruer altså op for sine følelser og behov.