Forskellen på selvværd og selvtillid
Selvværd handler om følelsen af, at man er god nok uanset hvad. At man har kærlighed medfølelse og empati til sig selv, det handler om ens værd som menneske. Selvtillid derimod handler om hvad vi har, og hvad vi kan, når vi sammenligner os med andre, er det i selvtilliden. Selvværdet beskrives metaforisk, som rødderne på et træ og hvor kronen er vores selvtillid. Selvtilliden er alt det vi viser udad til, det er vores karriere, vores udsende, vores bil, penge osv. selvværdet er derimod rødderne på træet, det er alt det man ikke kan se. Det er også rødderne der afgør hvor stærkt træet er, jo større og dybere vores rødder er, jo stærkere står vi i os selv og bliver ikke så nemt væltet omkuld.
Vores selvværd er alt det inden i, det er vores værd som menneske og alle vores uperfektheder. Oftest starter det dårlige selvværd i vores barndom. Den lille dreng/pige som dengang ikke blev mødt i sine behov. Det lille barn som ikke fik opmærksomhed nok, ikke blev set, som ikke følte sig rummet og elsket, det er det indre barn vi skal ind og arbejde med, for at styrke vores selvværd.
Men hvordan gør man så lige det?
Spejløvelsen
Et sted at starte kan være igennem spejløvelser. Fysisk skal man finde et spejl, man skal kigge sig selv i øjnene, og se om man kan finde sit indre barn. Når man føler man har fået åbnet op, og fundet sit indre barn, skal man fortælle hende, alt det hun manglede at høre. Fortæl hende alt det hun længdes efter at høre, fyld dig selv op med kærlighed. Igen arbejder vi med selvværdet og ikke selvtilliden, vi siger derfor ikke ”Hvor ser du godt ud i dag.” Vi skal fylde vores selvværd ved eksempelvis at sige ”Jeg elsker dig. Jeg syntes du er så dejlig, jeg vil aldrig forlade dig.”
Øvelsen kan man lave lige så ofte man føler for det, man kan eventuelt aftale med sig selv, at man laver den hver gang man ser sig selv i et spejl.
Den indre smerte
Men spejløvelser alene kan ikke gøre det. Der hvor vi virkelig rykker på os selv, og vores selvværd, er når vi tør møde os selv på et langt dybere plan, end vi troede man kunne. At være nærværende med det der er svært, at nære os selv med kærlighed. Det vil sige, at når vi mærker smerten, så skal vi overgive os til den, ikke kæmpe i mod og prøve at stoppe følelserne. Hold om dig selv og dit indre barn, lad dit indre barn føle og giv plads.
Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de følelser og oplevelser man kan side med, hvis man vælger at gå ind i sin smerte og arbejde med den.
Jeg ville ikke længere lade min smerte kontrollere mig. Jeg vil gå ind og møde den, jeg vil overgive mig til den, være medfølende og nærværende med den. Jeg vil stole på, at mit hjerte kan rumme alle de følelser jeg måtte opleve, og jeg tror på at mit hjerte kan heale min smerte. Jeg vil være nærværende med det der er svært, og nære mig selv med en ubetinget kærlighed. Det er kun mig, der kan heale min smerte. Jeg skal ikke have nogle andre til at fylde mig op med kærlighed længere, jeg skal og vil gøre det selv.
Jeg vil være der for mit indre barn, det barn der længdes efter mig, længdes efter nærvær, kærlighed og omsorg. Jeg vil tage mig af hende, være medfølende og give plads. Jeg vil holde om hende når smerten kommer, hun skal mærke at hun ikke er alene mere. Jeg vil tillade alle følelser, og omfavne dem. Jeg ved nu at min kærlighed til mig selv, er det eneste, der kan fjerne min smerte. Jeg ville ikke længere identificere mig med smerten, jeg giver plads til at den kan komme, men at føle den, er ikke det samme, som at jeg er den.