Tag: tilknytningsmønstre

Tilknytningsmønstre Afvisende / Undvigende

Hvad tilknytningsmønstre betyder

Tilknytning omhandler relationen mellem barn og forældre. Der er fokus på hvorvidt barnets behov bliver opfyldt, og hvordan kontakten samt kvaliteten af omsorgen er mellem forældre og barn. Der er især de to første leveår der er har stor indflydelse på det enkeltes menneske udvikling, derefter kan man selvfølgelig også have flere oplevelser der præger ens tilknytning.

Helt overordnet findes der to forskellige tilknytninger: man kan enten være tryg eller utryg. Den utrygge tilknytning deles yderligere op i tre underkategorier, dog er det en meget lille procentdel der har den desorganiseret tilknytning, hvorfor jeg ikke arbejder i dybden med denne.

  • Tryg tilknytning
  • Utryg tilknytning
    • Ængstelig / Ambivalent tilknytning
    • Afvisende / Undvigende tilknytning
    • Desorganiseret tilknytning

Dette blogindlæg går kun i dybden med den afvisende / undvigende tilknytning. Her beskrives hvorfor forældrene er med til at præge barnet til en bestemt type tilknytning, samt hvordan voksenlivet som afvisende / undvigende er.

Barndommens påvirkning

Har man en afvisende/undvigende tilknytning betyder det, at der fra forældrenes side har været meget distance, afvisning og kritik. Når barnet har forsøgt at åbne op og være sårbar, er det ikke blevet mødt i sine behov, barnet lærte derfor at skrue ned, eller at ophøre fuldstændig med at vise sine behov. Der opstår implicitte forventninger om, at forældrene ikke vil være tilgængelige, at de vil afvise en og øge afstanden, hvis man udtrykker behov for nærhed og beskyttelse. Denne forventning tager over og undertrykker barnets instinktive søgen efter nærhed og kontakt. Barnet forsøger egentlig bare at passe på sig selv, for ved at tage afstanden til den voksne, opnår barnet at afstanden ikke bliver større, og dermed mindre smertefuldt. Der har derfor tidligt været en oplevelse af forladthed, som har gjort at barnet har valgt at isoleret sig, som forsvar mod sine følelser. Barnet forsøger i stedet at tilpasse sig og at regulere sig selv, barnet blev ikke mødt i sine behov, og fik ikke hjælp af den voksne og mistede derfor tilliden. Det er ikke sikkert, at barnet har været udsat for vold eller anden omsorgsvigt, det kan også være udelukkende på det følelsesmæssige plan, at barnet ikke blev mødt, set og anerkendt af sine forældre.

Livet som voksen med en afvisende / undvigende tilknytning

Som voksen betyder det, at i et parforhold vil man opleve, at man eksempelvis ikke forstår den andens behov for omsorg – man vil i stedet se det som afhængighed og svaghed, da det at vise sine følelser i barndommen blev set som noget negativt. Den afvisende/undvigende vil typisk foretrække, eller decideret overdrive aktiviteter uden for fællesskabet, og se nedværdigt på andres behov for nærhed. Det kan vise sig ved at man arbejder ekstra meget, bruger meget tid på træning, shopping eller andet, hvor man er isoleret fra partneren.

Den afvisende/undvigende kan opleve store udfordringer mellem nærhed og distance, da personen dybt (måske ubevidst) også gerne ville have nærhed og nærvær, men lærte i barndommen at det ikke var trygt, og udviser derfor distance i stedet. Det kan komme til udtryk, som en fornægtelse af egne sårbare sider, samtidigt kan personen også blive ekstrem sårbar og angst i relation til egne behov, følelser og ønsker, hvis der bliver åbnet lidt op. Når der opstår usikkerhed eller utryghed i parforholdet, vil den afvisende nedvurdere sine behov for omsorg og trække sig tilbage og undgå nærhed. Den afvisende/undvigende deler heller ikke sine følelser med andre og er uvillig til at søge hjælp og støtte, og vil derfor i stedet oftest udviser ”Jeg kan klare mig selv”.  Den afvisende / undvigende vil ofte nedvurdere andre, måske bare i tankerne, men ved at nedvurdere andre, opretholder det egen overlegenhed, og dermed en oplevelse af at ikke have behov for andre. Personen kan derfor have selvtillid, men mangle selvværd.

Tilknytningsmønstre – Ængstelig / Ambivalent

Hvad betyder tilknytningsmønstre

Tilknytning omhandler relationen mellem barn og forældre. Det er barnets tilbøjelighed, til at søge omsorg hos én eller flere omsorgspersoner, det handler om hvordan barnet søger kontakten, og hvilken kvalitet der er i kontakten mellem forældre og barn. Man kan have mange oplevelser igennem livet, både positive og negative, som har indflydelse på det enkelte menneskes udvikling, men det er de første to leveår, hvor den tidlige tilknytning etableres, som er den grundlæggende og den vigtigste

Helt overordnet findes der to forskellige tilknytninger: man kan enten være tryg eller utryg. Den utrygge tilknytning deles yderligere op i tre underkategorier, dog er det kun en lille procentdel der har den desorganiseret tilknytning, hvorfor denne ikke ville blive gået i dybden med.

  • Tryg tilknytning
  • Utryg tilknytning
    • Ængstelig / Ambivalent tilknytning
    • Afvisende / Undvigende tilknytning
    • Desorganiseret tilknytning

Dette blogindlæg går i dybden med den Ængstelige / Ambivalente tilknytning. Her afdækkes hvilke elementer der kan have påvirket én i barndommen, samt hvordan det er at være voksen i en relation til en anden. Måske du kan se dig selv, eller en du kender i disse beskrivelser.

Barndommens påvirkning på den ængstelige / ambivalente tilknytning.

Har man en ængstelig/ambivalent tilknytning betyder det, at der fra forældrenes side har været uforudsigelighed og uberegnelighed. Forældrenes omsorg var uforudsigelig, nogle gange var de imødekommende overfor barnets behov, hvor de udviste både nærvær og rummelighed. Andre gange kunne det gå modsat, og forældrene udviste forsømmende og afvisende adfærd overfor barnet og dets behov. Det skyldes ofte at forældrene forholder sig til barnet ud fra deres egne indre følelsesmæssige behov, som skaber en usikkerhed i barnet om hvorvidt man ville modtage kærlighed eller afvisning i dag. Denne usikkerhed er med til at påvirke stor ængstelighed og usikkerhed hos barnet, og det vil miste tilliden, ikke kun til den voksne, men også til sig selv. Ofte ville der være en forvirring om rollerne i familien, det kan skyldes at forældrene er alkoholikere eller har været længerevarende syg, så barnet har skulle agere som den voksne. Det betyder at barnet bliver meget vagtsomt, for hvis der skulle ske noget, skal barnet være klar til at tage over, og blive den voksne igen. Selvom barnet ikke bliver mødt i sine behov og mister tilliden, opgiver det ikke, og prøver igen og igen at få kontakt til den voksne, hvilket kan få barnet til at fremstå klæbende, usikker og ængstelig.

Den ængstelige/ambivalente har ofte et stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden rigtig at kunne tage det ind. Opstår der en situation hvor barnet bliver presset, kan det ikke gå ind og regulere sig selv, men kan derimod opleve situationen som fuldstændig ude af kontrol og uden mulighed for at det kan blive godt igen.

Voksenlivet som ængstelig / ambivalent

Som voksen i et parforhold vil man gøre alt for at smelte sammen med sin partner. Selvstændighed og individualitet opfattes som en trussel mod relationen, afhængighed og hjælpeløshed bliver derfor nøgleordene i forholdet. Den ængstelige/ambivalente vil ofte opleve at miste kontakten til andre, da forholdet bliver det eneste fokus for dem. De ville derfor også sjældent lave for mange aftaler, da man holder kalenderen åben, i tilfælde af at partneren måske skulle få tid til at ses. Det at snakke om følelser og relationer ligger meget naturligt, men måske i en mere dramatisk måde end hvad virkeligheden har været, personen har nemlig en tendens til at blive meget dramatisk og manipulerende i sine udtalelser. Er der det mindste tegn på manglende interesse fra partnerens side, kan det være meget angstpåvirket, da en sammensmeltning med partneren, opfattes som det eneste, der nogenlunde kan stabilisere selvet. Når personen oplever kontaktbrud, ville den primære tanke være, at en reetablering ikke er muligt. I relationen til sin partner vil den ængstelige/ambivalente forstærke sine negative følelser, blive mere påtrængende og krævende, personen skruer altså op for sine følelser og behov.

Fie Kolding

Sexolog og parterapeut
CVR: 40046461