Kategori: Blog

Intimitet

Få mere intimitet og nærvær i hverdagen

I starten var der masser af overskud, kærlighed, lidenskab og lyst! Men sandheden er, at for mange par kommer der med tiden mindre og minder passion i parforholdet, og det hele går pludselig kun op i madpakker og sengetider. Det er en meget naturlig udvikling for et parforhold, alle de ekstra hormoner, som hjalp os i starten af forelskelsen, er aftaget og vi skal nu selv arbejde for at holde gang i gnisten. Men det er ikke ens betydende med, at parforholdet skal dø hen, der er heldigvis masser man kan gøre, både små og store tiltag! Nedenfor har jeg samlet en række små tiltag, så man kan skabe mulighed for mere intimitet og nærvær i den travle hverdag.

 

  1. Farvel kysset – Hvis vi ikke allerede kysser hinanden farvel når vi skilles, enten for at tage på arbejde, op at træne eller andet så er det på tide! Men dem af jer som allerede gør det, prøv at bruge 3 sekunder på at kysse hinanden, så kysset bliver mere nærværende.
  2. Kram i 5 sekunder – Giv jer selv muligheden for at have et nærværende kram, lige mærk hinanden, bare for en kort stund, det kan gøre stor forskel.
  3. Fodkæleri under middagen – Sidder i enten overfor hinanden eller ved siden af hinanden når I spiser, så udnyt muligheden for at have lidt kropskontakt! Det kan være det er fødderne der rører hinanden eller benene, men det lige at mærke hinanden med en berøring.
  4. Sluk fjernsynet – Selvom I er trætte om aften, så sluk fjernsynet bare 30 minutter tidligere og lig jer ind i sengen sammen. Enten nøgne og bare hold om hinanden eller med nattøj på. Der behøver ikke ske noget seksuelt, men lige mærke hinanden.
  5. Kærlige berøringer – Der findes massevis af muligheder for at give en kærlig berøring til din partner i løbet af dagen. Et klap i numsen mens hun støvsuger, et kys på månen mens han ser fjernsyn i sofaen, et klem om hofterne mens hun laver mad, et lille nus af hans overarm mens I snakker, massere hendes fødder mens I ser fjernsyn og alle de andre små muligheder.
  6. Skriv en kærlig eller fræk besked – Intimiteten og nærværet kan selvfølgelig også opstå selvom I fysisk ikke er sammen. Man kan enten skrive ”Elsker dig” på et lille stykke papir og ligge på partneres madpakke, eller sende en sms hvor man skriver at man tænker på den anden. Det man skriver, kan både være i det kærlige som i det frække univers.

Som ordsproget siger – mange bække små, gør en stor å – husk de små muligheder for at connecte og mærke hinanden som par! Det kan mærkes på den lange bane.

Få bedre kommunikation i parforholdet

Hvad føler jeg? Hvad har jeg brug for?

Det lyder simpelt, og det er det egentlig også! Hvis vi er tro mod læresætningen ovenfor, vil vi skabe langt bedre rammer for en sund, kærlig og konstruktiv kommunikation. Det er ekstra vigtigt at vi lærer at formidle vores følelser og behov når vi er i følelsesmæssigt presset situationer, da vi ellers hurtigt kunne ende med misforståelser, angreb og konflikter.

Hvad føler jeg?

Det er vigtigt at vi italesætter, hvad det er vi føler. Vær opmærksom på, om det er din første-følelse, eller om det er dine forsvars følelserne du mærker? Vrede, irritation og frustration er ofte en anden-følelse også kendt som forsvars følelser, da de er mindre sårbarer og derfor nemmere at håndtere. Hvorimod første-følelserne ofte ligger gemt inde bagved, og er langt mere sårbart. De handler ofte om følelser såsom sorg, ked af det, skam og lignende. For at få en sundere og bedre kommunikation, er vi nødt til at turde at italesætte første-følelserne.

Det der ofte sker når kommunikationen går skævt er, at vi fjerner os selv fra ligningen, det vil sige vi ikke italesætter vores første følelser, men blot frustrationer. Eksempel:

 

”Det er så træls, at du altid arbejder om aften”

 

Med denne udtalelse er der en høj risiko for, at partneren ville tage det som et angreb. Hvis først vores partner føler vi angriber ham, vil det være nemt for ham at hoppe med på den vogn, og lave et modangreb og svare tilbage:

 

”Men du er jo alligevel aldrig hjemme om aften selv, du har jo mere travlt med dine veninder”

 

Hvorefter jeg også vil føle mig angrebet og pludselig er krigen i gang.
Problemet er, at vi slet ikke har vores følelser med i vores udtalelse. Hvis vi var tro mod vores sande følelser og anvendte læresætningen ”Hvad føler jeg?” ville der være langt større chance for, at udtalelsen blev noget i retningen af:

 

”Jeg syntes det er rigtig hårdt når du arbejder så meget om aften, jeg føler mig meget ensom og savner dig her hjemme”

 

Det er sårbart at formidle sine sande følelser, men det er også vejen frem! Hvis vores partner i stedet var mødt at denne udtalelse, ville det øge sandsynligheden for, at han ikke ville lave et modangreb og anklage os for at have mere travlt med veninderne end ham, men i stedet sige noget i retningen af:

 

”Det jeg virkelig ked af at høre, det har ikke været min intention at arbejde så meget, jeg savner også dig.”

 

Hvad har jeg brug for?

Det er ikke altid nok kun at italesætte følelserne, vi skal også huske at italesætte vores behov! Mange ville ønske at deres partner bare vidste, hvad man havde brug for, men vi er ikke tankelæsere (heldigvis), så det er og vil altid være vores eget ansvar, at italesætte vores behov. Ellers kan vi ikke forvente, at vores partner kan imødekomme behovene, hvis han skal gætte sig til dem hver gang.

Hvis vi forsætter det tidligere eksempel, selvom man måske har været god, og brugt den første del af læresætningen og sagt ”Jeg syntes det er rigtig hårdt når du arbejder så meget om aften, jeg føler mig meget ensom og savner dig her hjemme” Og han svarer ”Det jeg virkelig ked af at høre, det har ikke været min intention at arbejde så meget, jeg savner også dig.”

Hvis vi så ikke får italesæt behovet, kunne det være at partneren tænkte, at han heller måtte skynde sig ind og se om han kunne rykke rundt på nogle af sine møder i næste uge, så han havde tidligere fri.

Men det som jeg ville opleve der er, at jeg lige har italesat et ønske om at se ham noget mere og at han skulle arbejde mindre, og det første han gør, er at gå ind og arbejde igen…

Det er derfor mit ansvar at formidle mit behov, for ellers handler min partner ud fra hvad han tror, men det kan desværre slå fejl. Det er derfor vigtigt at jeg også siger

 

”Jeg har brug for at du giver mig et kys i panden og holder om mig resten af aften”

 

Nu er det i hvert fald tydeligt for min partner, hvad behovet er, og der er derfor langt større grundlag for en sund kommunikation. Det er vigtigt at vi begynder at italesætte hvad vi føler og hvad vi oplever, og at det har afsæt i et sårbart, kærligt og ærligt sted. På den måde ville vi kunne undgå 70% af vores konflikter.

 

Hvad føler jeg? Hvad har jeg brug for?

Sexlegetøj – Opnå ekstase med orgasmevidunderet.

Det er dokumenteret at mennesket har anvendt sexlegetøj de sidste 28.000 år. Det startede som sten-dildoer, men i dag findes der en masse højt avanceret teknologi, der er med til at sikre de bedste orgasmer hos både mænd og kvinder. Lad os fremhæve et helt fantastisk produkt, der er med til at sørge for nydelsesfulde orgasmer til kvinden – ”Satisfyer Pro 2 Next Generation, Klitoris Stimulator.”

Forskel på vibrator og stimulator 

Den adskiller sig fra de mange tusinde klitoris vibratorer, da det er en stimulator og dermed ikke en vibrator! Det betyder at den stimulerer klitoris ved hjælp af pulserende trykbølger, og ikke vibrationer. Den er derfor langt mere skånsom og sund for klitoris at blive stimuleret af.

En vibrator fungerer på den måde, at ”elementet” placeres oven på klitoris hvorefter den bevæger sig frem og tilbage i hurtige intervaller. Det betyder at man nedslider nerve-enderne på klitoris meget hurtigt, da der en direkte overflade-kontakt, som gør at nerveenderne bliver nedslidt.

Satisfyer Pro 2 bruger en teknologi, hvor der bliver sendt pulserende trykbølger afsted, hvilket betyder, at klitoris aldrig har direkte kontakt, og dermed ingen overfladekontakt med ”elementet”, hvilket er langt mere skånsomt for både klitoris og nerveenderne. Det betyder, at man i princippet kan anvende sin Satisfyer Pro 2 langt mere end en almindelig vibrator, uden at nedslide nerveenderne mere.

Hvordan bruger man orgasme vidunderet? 

Man skal huske, at denne orgasmemaskine er opfundet, designet og udviklet udelukkende med det formål at give orgasmer og efterlade kvinden i nydelsesfuld ekstase! Man skal derfor ikke som mand, blive hverken stødt eller ked af det over, at den kan give nogle andre former for orgasmer, som han måske ikke kan gøre med sin krop. Mandekroppen er trodsalt designet til at skulle kunne alle mulige andre ting, end kun at give orgasmer til kvinden.

Den har en masse brugbare funktioner, den har eksempelvis en lydsvag motor, 11 hastigheder, er ergonomisk at holde ved og så er den genopladelig med kabel.
Den har faktisk en score på 4,7 ud af 5 stjerner! Det er baseret på 445 vurderinger som fortæller, at tilfredsheden er utrolig høj! Den kan selvfølgelig både bruges til alene hygge tiderne, men helt sikkert også sammen med sin partner, både som forspil eller som supplement til penetrationen.

Som sexolog og parterapeut anbefaler jeg mine klienter at anvende stimulatorer fremfor vibratorer, da intensiteten er bedre og det er mere skånsomt for klitoris. Hvis du også kunne tænke dig, at få fingrene i ”orgasmemaskinen” kan du trykke nedenfor og komme ind på Sinfuls hjemmeside, hvor du finder Satisfyer Pro 2 Next Generation, Klitoris Stimulator.

kender du dine værdier?

Det er vigtigt vi har styr på vores kerneværdier, da de afspejler hvem vi er, og hvad vi står for som person. Når vi lever i overensstemmelse med vores værdier, vil vi være autentiske og føle en indre fred. Vi vil mærke en motivation og livsglæde ved de ting, vi foretager os. Vi har alle hver vores værdier, og hver vores definition på dem. Hvis to personer eksempelvis begge har ”Frihed” som deres værdi, kan det for den ene person betyde, at man ikke skal spørge om lov, men have pladsen, tilliden og rummeligheden til, at man kan gøre det man har lyst til. For den anden person, kan det betyde, at man kan rejse jorden rundt og ikke binde sig til et fast sted. Så selvom begge har frihed, kan man godt tillægge forskellige betydninger i dem.

Hvad er dine kerneværdier?

Problemet kommer, hvis man ikke lever med sine kerneværdier integreret i sit liv. Uden dem vil man ikke kunne træffe de helt rigtige beslutninger, man vil mangle motivation og alting kan føles meningsløst. Det kan være svært at finde sine egne kerneværdier, da vi bliver påvirket af samfundets værdier, vores families, venners osv. Vi kan derfor komme til at tage nogle ”ønskede” kerneværdier, som er værdier vi tænker, vi skal have, fordi de er de ”rigtige”. De ønskede kerneværdier kommer ofte fra vores selvtillid, da de bunder i tanker om, at vi skal handle på en bestemt måde, for at vi er gode nok. Vi skal i stedet finde ned til selvværdet og til vores sande værdier, som afspejler os som person, og som giver lyst og glæde i vores liv. Det er også vigtigt at forstå, at der er forskel på vores kerneværdier og vores ”almindelige” værdier. Vi kan have mange værdier i vores liv, som vi syntes er gode og fornuftige (Her vil man typisk se mange samfundsværdier og familieværdier), men vores kerneværdier er oftest ikke meget mere end 2-4, hvor vi sagtens kan have over 10 almindelige værdier.

Hvis man skal finde en partner eller allerede har en, er det vigtigt at ens kerneværdier afspejler hinanden. Hvis de er i øst og vest, vil man komme til at opleve mange udfordringer. Det er vigtigt, at man er tro overfor sine kernerværdier, det kan være meget sjovt og spændende at møde en, der er så anderledes, men er man modsat på kerneværdierne så bliver det et hårdt parforhold.

Øvelse: Sådan finder du dine kerneværdier

Start med at opliste alle de værdi-ord du kan komme på. Udvælg derefter de 8 der betyder mest for dig, dem som er de vigtigste og dem som du står for. Herefter fjerner du 3, så du ender tilbage med de 5 vigtigste. Til sidst skal du yderligere skære 2 væk, så du kommer ind og finder dine 3 kerneværdier. Nu skal du beskrive hver af dem, både hvad værdien betyder for dig og hvordan den kommer til udtryk i dit liv. Vær ærlig overfor dig selv, indgår værdien som en del af dit liv, eller er det måske derfor du oplever en ubalance i livet, fordi du ikke selv efterlever den?

Eksempler på værdi-ord: Kærlighed, nærvær, ærlighed, respekt, loyalitet, tryghed, frihed, eventyrlysten, dybde, mod, refleksion, humor, rummelighed, glæde osv.

Jeg ønsker dig en god rejse på selvudviklingens vej.

Afvisning

Sådan afviser du din partner seksuelt

For det første er det afgørende at forstå vigtigheden i afvisninger! Vi er nødt til at afvise noget, for at kunne til vælge noget andet. Hvis intet er bedre end noget andet, så står vi tilbage tomme og meningsløse. Afvisning er en naturlig og nødvendig del af livet, vi er nødt til at vælge noget fra, for at kunne vælge noget andet til. For at finde dine værdier og grænser, kræver det at du er i stand til at afvise alternative værdier, for på den måde, at finde ud af, hvad du står for og hvor din grænse går. Mange er bange for at afvise, da de ikke ønsker at gøre folk kede af det. Men ønsket om at undgå afvisning for enhver pris, og ønsket om at undgå konfrontationer og konflikt gør, at du risikerer at tabe dig selv på vejen. Ja der er et vist niveau af kortvarigt velbehag, når vi undgår en afvisning, men det kan ende med, at være på bekostning af os selv. Ja du må gerne afvise din partner, hvis du ikke har lyst til sex. Ja du må gerne sige nej til et arrangement, fordi du ikke orker. Og ja du må gerne afvise bekendte, venner og familie, hvis de spørg om noget, som du ikke har lyst til. Hvis du ikke formår at afvise, så bliver din grænse overtrådt og du står tom og meningsløs tilbage.

Det hele handler om, hvordan vi afviser! Selvfølgelig ønsker du ikke at gøre din partner ked af det, ved at afvise personen. Men du er nødt til at gøre det en gang imellem. Vi er nødt til at lære, at en afvisning ikke nødvendigvis er et personligt angreb på mig som menneske, men mere end udveksling af forskellige behov. Jeg har opfundet en lille huskeregel, som man kan avende når man skal afvise.

Anerkendelse – nej + alternativ

Reglen består af 3 elementer, som i samarbejde giver de bedste rammer for en sund afvisning, hvor du står ved dig selv og dine grænser, uden at nedgøre din partner. Nedenfor er reglen gennemgået, med udgangspunkt i en afvisning af et seksuelt tilbud fra ens partner.

  • Anerkendelse

Det første element handler om anerkendelse, fokus er på, at vi skal anerkende vores partner. Det kan være at vores partner har tilbudt os oralsex, massage eller måske et morgenknald. Det er vigtigt at vi ikke kommer til at nedgøre eller ligegyldiggør vores partner. Men vi skal derimod anerkende det tilbud der kommer. Det vil man eksempelvis kunne gøre ved at sige.  ”Uhh det lyder sørme dejligt” eller ”Haha, så det er det humør vi er i”. På den måde anerkender vi, at vores partner har udtrykt et behov, uden at hverken gøre personen forkert eller tale ned om behovet.

  • – Nej

Minus nej, er det andet element i formlen. Det er ikke fordi vi aldrig må sige nej, eller det skal blive til en farlig ting, at sige nej. Men det er heller ikke nødvendigvis lige gavnligt i alle situationer. Hvis vi i stedet forklarer, fremfor at sige nej, det vil sige fremfor at sige selve ordet ”nej”, så kan jeg forklare hvorfor det er et nej. På den måde bygger vi en større forståelsesramme op hos partneren. Det kan være man siger ”Uhh det lyder sørme dejligt, jeg er desværre bare helt smadret lige nu, og kan slet ikke overskue det.” eller ”haha, så det er det humør vi er i, jeg kan dog mærke, at det ikke lige er der mit humør er lige nu”. Der behøver ikke være lange forklaringer på, hvorfor du ikke har lyst, det kan være noget så simpelt, at du bare ikke har lyst! Du behøver derfor ikke komme med løgne om hovedpine eller mavesmerter, hvis ikke du har det, bare for at undgå konfrontationen, blot vær ærlig men forklarende.

  • + Alternativ

Den sidste del af afvisningen går på at møde din partner der hvor du er. Det vil sige, at du er opmærksom på dine egne grænser og behov, og formidler dem til din partner. Her skal du fortælle din partner, hvad du så har lyst til i stedet. Det kan være mange forskellige ting, som du hellere vil, fx se en film sammen, holde i hånden, kysse lidt, sove nøgne sammen, prøve en anden dag osv. Eksempler kan være ” Uhh det lyder sørme dejligt, jeg er desværre bare helt smadret lige nu, og kan slet ikke overskue det. Men jeg vil gerne ligge i ske og putte med dig” eller ” haha, så det er det humør vi er i, jeg kan dog mærke, at det ikke lige er der mit humør er lige nu, men vi kan måske bare starte med at give lidt massage, og så ser hvad der sker.

Når vi anvender ovenstående opbygning af en afvisning, tydeliggøres det, at det ikke er et personligt angreb, men blot forskellige behov på et givent tidspunkt. Så sørg for at møde din partner i øjenhøjde, og være opmærksom på dine behov, så I kan mødes et kærligt sted.

4 tegn på at dit parforhold er i ubalance

Et parforhold kan have gode perioder og det kan helt sikkert også have hårde perioder. Jeg har samlet 4 særlig kritiske punkter, som er som cancer for et parforhold. Det er vigtigt vi får bevidsthed om, hvordan kommunikationen og dynamikken i parforholdet udspiller sig, så vi har en chance for at ændre det, inden det er for sent.

  1. kritik
    Når man kritiserer sin partner eller gør personen forkert. Det kan være man kommer med udtalelser som ”Hvad er der dog i vejen med dig!?” eller ”Du gør det altid forkert”. Når vi fordømmer vores partner og kritiserer personen skaber vi en ubalance i parforholdet. Selvfølgelig kan man komme til at kritisere sin partner, hvis man eksempelvis selv er presset, men det er farligt for parforholdet, hvis det er blevet normen at kritisere og fordømme hinanden.
  2. Forsvar
    Når man begynder at forsvarer sig selv, ved at modargumentere og eventuel modangribe, går vi ind i en kamp mod vores partner, hvor der vil være en vinder og en taber. Oftest forsvarer vi os selv, fordi vi føler os angrebet, men ved at vælge at forsvarer os selv, vælger vi også at deltage i kampen, hvilket kun nedbryder parforholdet. Det kan være man siger ”Nej det er ikke rigtig, du plejer også altid at vælge dine veninder…” eller ”Ja det kan godt være, men du har også gjort det før…” Man forbliver altså i den giftige dynamik og ”synker” ned på partneren niveau, hvis man vælger at forsvarer sig.
  1. Disrespekt og foragt
    Dette er måske det mest giftige punkt for et parhold at befinde sig i. Når man ikke har respekt for sin partner og taler ned til personen, opstår der en ubehagelig og ikke ligeværdig relation. Det kan både være nedsættende ord og tonefaldet som udgør den giftige dynamik for parforholdet, det kan eksempelvis være ”Hvad sker der for dig, er du dum?” eller ”Manden er ikke for klog”. Det kan både være man siger det foran sin partner, men kan også være mens der er andre til stede.
  2. Følelsesmæssig tilbagetrækning
    Det kan både være i en konflikt men også i en ikke-konflikt, hvor ens partner ikke har nogen reaktion. Det er ødelæggende for en relation, at man sender noget ud, men der aldrig kommer noget tilbage. Hvis man har trukket sig følelsesmæssigt og ikke tør være åben og sårbar overfor hinanden, er det en hård dynamik for parforholdet at befinde sig i.

Du har sikkert oplevet alle fire former for dynamikker, enten med en partner, en ven eller familie. Det er ikke fordi det er direkte skadeligt at opleve enestående tilfælde at kritiske dynamikker. Vi har alle brug for at dele kritik, men spørgsmålet er, om det er med udgangspunkt i vores partner eller med udgangspunkt i os selv? Det hele handler om hvordan vi gør det. Hvis du har læst de fire ovenstående punkter, og kan nikke genkendende til, at én eller flere opstår som den daglige dynamik, er det vigtigt at gøre noget ved det nu.

Klitoris vs. Penis

Er klitoris og penis næsten det samme!

Klitoris og penis minder utrolig meget om hinanden! Jeg har samlet en række punkter, som beskriver nogle af de store ligheder der er mellem klitoris og penis.

  • Klitoris og penishovedet er lavet af samme væv
    Indtil fosteret er 12 uger gammel, er penis og klitoris ens, da det er lavet af samme væv! Så kommer der nogle kromosomer osv. ind og dominere i forhold til om vævet skal udvikle sig til en penis eller klitoris.
  • Klitoris er næsten samme størrelse som penis!
    Klitoris har to ”ben” som går ned på hver side at kønslæberne, så de ligger skjult inde bagved huden. Det vil sige, at klitoris i sin fulde størrelse kan blive op mod 12 cm lang og 6 cm bred.
  • Både penis og klitoris er et svulmelegeme og kan vokse med 300 %
    Når man bliver seksuelt ophidset fyldes både penis og klitoris med blod, som gør at de svulmer op. Nogle ville måske vokse 50 % større, mens andre kan komme helt op og mestre en størrelse på 300 %
  • Penis og klitoris er begge lige så unikke som et fingeraftryk!
    Vi har alle to øjne, en næse og en mund, men alligevel ser vi alle forskellige ud, det samme gør vores kønsdele! Nogle kan være større end andre, have flere folder end andre, mens nogle hænger mere end andre, men alligevel er de alle helt perfekte og helt unikke.

Klitoris og penis har utrolig meget tilfælles! Det er vigtigt at huske, at klitoris er noget større end kun klitorishovedet! Hvis man kun giver nydelse til klitorishovedet, vil det svarer lidt til, at man kun gav nydelse til pikhovedet og ikke hele pikken!

Lad i stedet begge kønsorganer få alt den opmærksomhed og kærlighed de har brug for!

De 5 kærlighedssprog

Der findes fem forskellige måder, hvorpå vi giver og forstår kærlighed på! De er alle positive og dejlige måder, at udvise og modtage kærlighed på. Der vil dog være 1, måske 2 af dem, som er mere end bare dejlige. Vi har altså et primært og et sekundært kærlighedssprog, som er måder, hvorpå vi føler os sikker på vi er elsket, resten er ”bare” dejlige måder at mærke bekræftelse fra sin partner.

Ofte ville man også give den form for kærlighed man selv ønsker at modtage, men ikke altid.

Der findes følgende 5 kærlighedssprog

  1. Verbal anerkendelse

Man forstår kærlighed ved at høre det blive sagt højt. Man har brug for, at ens partner siger ordene højt. Man er først rigtig overbevist, når ens partner siger ordene ”Jeg elsker dig, du er er smuk og dejlig, jeg holder rigtig meget af dig”.

  1. Fysisk kontakt

Det vigtige her er berøringerne! Man forstår kærligheden når man bliver krammet og kysset! De små ting som at lægge en hånd på låret når man kører bil, gribe fat i talje mens man laver mad eller holde i hånden når man går en tur. Det hele er ekstra vigtigt når man har fysisk kontakt som sit kærlighedssprog, det er sådan man er sikker på ens partner elsker en.

  1. Tid sammen

Det at man bliver prioriteret er det vigtigste, at man bruger tiden sammen som par. Det kan være at gå en tur sammen, se en film sammen, snakke sammen, tage ud og opleve noget sammen! Det helt essentielle er, at man gør tingene sammen, der behøver ikke nødvendigvis være så meget berøring eller komplimenter, men tiden skal være der.

  1. Tjenester

Hvis du har hjulpet med at tage opvasken, slå græsset, eller hængt lamperne op, så ved jeg at du elsker mig. Med tjenester som kærlighedssprog, er der fokus på at gøre noget for den anden. Man hjælper og bidrager for at vise sin kærlighed og omsorg til sin partner. Et ret karikeret eksempel, men vi kender alle den bedstemor, hvor man ikke må hjælpe, hun sørger for at komme ind med både kage, boller, slik, kaffe osv. det er hendes måde at vise hun er glad for vi er kommet på besøg.

  1. Gaver

Gaver som kærlighedssprog handler om det at man får noget. Det behøver altså ikke handle om at det skal være noget dyrt, men lige så meget det, at man modtager en gave. Det kan både være blomster, en tegning, eller et smykke, så længe man modtager en gave fra sin partner, så føler man sig sikker på at man er elsket.

Når man snakker hver sit sprog

Det vil sige, at hvis jeg har verbal anerkendelse som mit kærlighedssprog og min partner har fysisk kontakt, ville vi ikke snakke samme sprog og der ville kunne opstå misforståelser. Jeg ville fx fortælle min kæreste hvor meget jeg elsker ham, holder af ham, hvor sød, dejlig og fræk han er, alt sammen for at vise ham at jeg elsker ham. Men min partner som har fysisk kontakt som sit kærlighedssprog, ville stå tom tilbage. Han ville tænke, det er da fint jeg siger søde ting til ham, men det er bare ord, han har brug for at jeg viser ham det fysisk. Hvor omvendt ville jeg stå og tænke, det er da dejligt du kysser, krammer og kærtegner mig, men når du aldrig fortæller mig at du elsker mig og at du holder af mig, så føler jeg mig ikke sikker på at du elsker mig.

Eller hvis jeg har tid sammen og min kæreste har tjenester som kærlighedssprog, kan man igen gå skævt af hinanden. Jeg ville blive så lykkelig hvis min partner prioriterede mig, at han inviterede mig ud, at vi gik en tur sammen, at vi spillede spil sammen, ja uanset hvad vi lavede, bare det at vi gør det sammen. Men da han har tjenester som sit kærlighedssprog, tænker han, at hvis han lige får ordnet haven, sat gardinerne op og ryddet indkørslen, så vil han glæde mig, og på den måde vise sin kærlighed. Men jeg ville blive irriteret og frustreret over, at han hele tiden vælger at arbejde på huset og fixe ting, i stedet skulle han jo vælge at bruge sin tid på mig. For hvordan skulle jeg vide at han elsker mig, når han hele tiden vælger at arbejde på huset fremfor at bruge tiden på mig. Omvendt kan han føle sig frustreret, fordi jeg aldrig ”gør noget” for ham, og kun ville ud at opleve.

Så hvis man ikke lærer at forstå og snakke vores partners kærlighedssprog, kan vi ende med store frustrationer og misforståelser, simpelthen fordi, vi forstår kærlighed på forskellige måder.

Selvværds arbejde

Forskellen på selvværd og selvtillid

Selvværd handler om følelsen af, at man er god nok uanset hvad. At man har kærlighed medfølelse og empati til sig selv, det handler om ens værd som menneske. Selvtillid derimod handler om hvad vi har, og hvad vi kan, når vi sammenligner os med andre, er det i selvtilliden. Selvværdet beskrives metaforisk, som rødderne på et træ og hvor kronen er vores selvtillid. Selvtilliden er alt det vi viser udad til, det er vores karriere, vores udsende, vores bil, penge osv. selvværdet er derimod rødderne på træet, det er alt det man ikke kan se. Det er også rødderne der afgør hvor stærkt træet er, jo større og dybere vores rødder er, jo stærkere står vi i os selv og bliver ikke så nemt væltet omkuld.

Vores selvværd er alt det inden i, det er vores værd som menneske og alle vores uperfektheder. Oftest starter det dårlige selvværd i vores barndom. Den lille dreng/pige som dengang ikke blev mødt i sine behov. Det lille barn som ikke fik opmærksomhed nok, ikke blev set, som ikke følte sig rummet og elsket, det er det indre barn vi skal ind og arbejde med, for at styrke vores selvværd.

Men hvordan gør man så lige det?

Spejløvelsen

Et sted at starte kan være igennem spejløvelser. Fysisk skal man finde et spejl, man skal kigge sig selv i øjnene, og se om man kan finde sit indre barn. Når man føler man har fået åbnet op, og fundet sit indre barn, skal man fortælle hende, alt det hun manglede at høre. Fortæl hende alt det hun længdes efter at høre, fyld dig selv op med kærlighed. Igen arbejder vi med selvværdet og ikke selvtilliden, vi siger derfor ikke ”Hvor ser du godt ud i dag.” Vi skal fylde vores selvværd ved eksempelvis at sige ”Jeg elsker dig. Jeg syntes du er så dejlig, jeg vil aldrig forlade dig.”

Øvelsen kan man lave lige så ofte man føler for det, man kan eventuelt aftale med sig selv, at man laver den hver gang man ser sig selv i et spejl.

Den indre smerte

Men spejløvelser alene kan ikke gøre det. Der hvor vi virkelig rykker på os selv, og vores selvværd, er når vi tør møde os selv på et langt dybere plan, end vi troede man kunne. At være nærværende med det der er svært, at nære os selv med kærlighed. Det vil sige, at når vi mærker smerten, så skal vi overgive os til den, ikke kæmpe i mod og prøve at stoppe følelserne. Hold om dig selv og dit indre barn, lad dit indre barn føle og giv plads.

Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de følelser og oplevelser man kan side med, hvis man vælger at gå ind i sin smerte og arbejde med den.

Jeg ville ikke længere lade min smerte kontrollere mig. Jeg vil gå ind og møde den, jeg vil overgive mig til den, være medfølende og nærværende med den. Jeg vil stole på, at mit hjerte kan rumme alle de følelser jeg måtte opleve, og jeg tror på at mit hjerte kan heale min smerte. Jeg vil være nærværende med det der er svært, og nære mig selv med en ubetinget kærlighed. Det er kun mig, der kan heale min smerte. Jeg skal ikke have nogle andre til at fylde mig op med kærlighed længere, jeg skal og vil gøre det selv.
Jeg vil være der for mit indre barn, det barn der længdes efter mig, længdes efter nærvær, kærlighed og omsorg. Jeg vil tage mig af hende, være medfølende og give plads. Jeg vil holde om hende når smerten kommer, hun skal mærke at hun ikke er alene mere. Jeg vil tillade alle følelser, og omfavne dem. Jeg ved nu at min kærlighed til mig selv, er det eneste, der kan fjerne min smerte. Jeg ville ikke længere identificere mig med smerten, jeg giver plads til at den kan komme, men at føle den, er ikke det samme, som at jeg er den.

Tilknytningsmønstre Afvisende / Undvigende

Hvad tilknytningsmønstre betyder

Tilknytning omhandler relationen mellem barn og forældre. Der er fokus på hvorvidt barnets behov bliver opfyldt, og hvordan kontakten samt kvaliteten af omsorgen er mellem forældre og barn. Der er især de to første leveår der er har stor indflydelse på det enkeltes menneske udvikling, derefter kan man selvfølgelig også have flere oplevelser der præger ens tilknytning.

Helt overordnet findes der to forskellige tilknytninger: man kan enten være tryg eller utryg. Den utrygge tilknytning deles yderligere op i tre underkategorier, dog er det en meget lille procentdel der har den desorganiseret tilknytning, hvorfor jeg ikke arbejder i dybden med denne.

  • Tryg tilknytning
  • Utryg tilknytning
    • Ængstelig / Ambivalent tilknytning
    • Afvisende / Undvigende tilknytning
    • Desorganiseret tilknytning

Dette blogindlæg går kun i dybden med den afvisende / undvigende tilknytning. Her beskrives hvorfor forældrene er med til at præge barnet til en bestemt type tilknytning, samt hvordan voksenlivet som afvisende / undvigende er.

Barndommens påvirkning

Har man en afvisende/undvigende tilknytning betyder det, at der fra forældrenes side har været meget distance, afvisning og kritik. Når barnet har forsøgt at åbne op og være sårbar, er det ikke blevet mødt i sine behov, barnet lærte derfor at skrue ned, eller at ophøre fuldstændig med at vise sine behov. Der opstår implicitte forventninger om, at forældrene ikke vil være tilgængelige, at de vil afvise en og øge afstanden, hvis man udtrykker behov for nærhed og beskyttelse. Denne forventning tager over og undertrykker barnets instinktive søgen efter nærhed og kontakt. Barnet forsøger egentlig bare at passe på sig selv, for ved at tage afstanden til den voksne, opnår barnet at afstanden ikke bliver større, og dermed mindre smertefuldt. Der har derfor tidligt været en oplevelse af forladthed, som har gjort at barnet har valgt at isoleret sig, som forsvar mod sine følelser. Barnet forsøger i stedet at tilpasse sig og at regulere sig selv, barnet blev ikke mødt i sine behov, og fik ikke hjælp af den voksne og mistede derfor tilliden. Det er ikke sikkert, at barnet har været udsat for vold eller anden omsorgsvigt, det kan også være udelukkende på det følelsesmæssige plan, at barnet ikke blev mødt, set og anerkendt af sine forældre.

Livet som voksen med en afvisende / undvigende tilknytning

Som voksen betyder det, at i et parforhold vil man opleve, at man eksempelvis ikke forstår den andens behov for omsorg – man vil i stedet se det som afhængighed og svaghed, da det at vise sine følelser i barndommen blev set som noget negativt. Den afvisende/undvigende vil typisk foretrække, eller decideret overdrive aktiviteter uden for fællesskabet, og se nedværdigt på andres behov for nærhed. Det kan vise sig ved at man arbejder ekstra meget, bruger meget tid på træning, shopping eller andet, hvor man er isoleret fra partneren.

Den afvisende/undvigende kan opleve store udfordringer mellem nærhed og distance, da personen dybt (måske ubevidst) også gerne ville have nærhed og nærvær, men lærte i barndommen at det ikke var trygt, og udviser derfor distance i stedet. Det kan komme til udtryk, som en fornægtelse af egne sårbare sider, samtidigt kan personen også blive ekstrem sårbar og angst i relation til egne behov, følelser og ønsker, hvis der bliver åbnet lidt op. Når der opstår usikkerhed eller utryghed i parforholdet, vil den afvisende nedvurdere sine behov for omsorg og trække sig tilbage og undgå nærhed. Den afvisende/undvigende deler heller ikke sine følelser med andre og er uvillig til at søge hjælp og støtte, og vil derfor i stedet oftest udviser ”Jeg kan klare mig selv”.  Den afvisende / undvigende vil ofte nedvurdere andre, måske bare i tankerne, men ved at nedvurdere andre, opretholder det egen overlegenhed, og dermed en oplevelse af at ikke have behov for andre. Personen kan derfor have selvtillid, men mangle selvværd.

  • 1
  • 2
Fie Kolding

Sexolog og parterapeut
CVR: 40046461